Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Nyhedsbrev 3 - 2021

  • Coronavirus - arbejdsfordeling
 
 
Kære medlemmer
 
Indtil den 31. december 2021 er der mulighed for at gøre brug af nye regler om arbejdsfordeling:
 
Arbejdsfordelingen skal være sagligt begrundet - coronasituationen er saglig begrundelse.
 
Inden arbejdsfordelingen sættes i gang, skal de berørte medarbejdere gives 24 timer på en hverdag til at beslutte, om de vil indgå i arbejdsfordelingen. Hvis en medarbejder ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling efter ordningen, må I beslutte, om medarbejderen skal afskediges. Her skal de sædvanlige regler for afskedigelse overholdes. Opsigelsen skal være skriftlig og begrundet med, at medarbejderen ikke har ønsket at indgå i en sagligt begrundet arbejdsfordeling.
 
Man kan ikke afskedige medarbejdere, der er omfattet af arbejdsfordelingen.
 
Det er et krav, at en arbejdsfordelingen omfatter mindst 2 personer. Ejeren kan ikke indgå i en arbejdsfordeling.
 
Lærlinge kan ikke deltage i en arbejdsfordeling, fordi de er omfattet af en uddannelsesaftale. I og lærlingen kan dog aftale (skriftligt), at lærlingen arbejder på nedsat tid.
 
Arbejdstiden for de berørte medarbejdere skal nedsættes med mindst 20 pct. og maksimalt 50 pct. i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Det vil sige, at de berørte medarbejdere maksimalt må være ledige halvdelen af deres sædvanlige arbejdstid.
 
Den procentvise fordeling mellem arbejde og ledighed skal være ens for alle.
 
Arbejdsfordelingen skal planlægges inden for 4 ugers-perioder, hvor I på forhånd har fastlagt graden af arbejdstidsreduktion (de 20-50 pct.). Arbejdstidsreduktionen kan ændres fra den ene 4 ugers-periode til den næste. Hvis arbejdstiden øges (og ledighedsgraden dermed reduceres), kan det ske uden varsel.
 
I skal betale et arbejdsgiverbidrag på 3 G-dage om måneden pr. medarbejder i ordningen. Bidraget beregnes forholdsmæssigt, således at det reduceres, hvis I ikke anvender arbejdsfordeling i en hel kalendermåned. Pligten til at betale to G-dage ved start af en arbejdsfordeling suspenderes.
 
Satsen i 2021 er 892 kr. pr. hele G-dag og 446 kr. pr. halve dag.
 
Medarbejdere, der indgår i arbejdsfordeling efter den nye ordning, får i ledighedsperioder en forhøjet dagpengesats på maksimalt 23.000 kr. pr. måned (beregnet på fuldtidsledighed).
 
Medarbejdere, der ikke er medlem af en a-kasse, og medarbejdere, der er medlem af en a-kasse, men endnu ikke er dagpengeberettigede, kan opnå ret til dagpenge under den midlertidige ordning, ved at betale 3 måneders kontingent til en a-kasse for hver måned, de ønsker at opnå dagpenge fra a-kassen i en arbejdsfordeling.
 
Arbejdsfordelingen skal anmeldes til det lokale jobcenter. Anmeldelse skal ske ved brug af denne blanket - http://info.jobnet.dk/blanketter.
 
Der er alene tale om en anmeldelse, og arbejdsfordelingen skal derfor ikke godkendes, før den kan træde i kraft. Anmeldelsen til jobcentret skal ske senest samtidig med, at arbejdsfordelingen iværksættes.
 
Arbejdsfordeling kan ikke bruges samtidig med hjemsendelse med lønkompensation.
  
 

Venlig hilsen

Danske Cykelhandlere, Mona & Thomas