- Coronavirus - forlængelse af restriktioner
Kære medlemmer
Nyhedsbrev 67 blev ikke årets sidste! Som alle sikkert er bekendt med, er restriktionerne om lukning af butikker forlænget til og med den 17. januar 2021.
Vi går i morgen tidlig i gang med at få svar fra myndighederne på, hvordan vores branche er stillet i forhold til værkstederne.
Butikken må jo holde åbent for kunder, der skal afhente varer, der er købt og forudbetalt via e-handel. Derfor mener vi også, at man gerne må tage imod telefoniske bestillinger eller bestillinger på nettet af reparationer, som forudbetales, og hvor man arrangerer det på en måde, hvor der ikke er fysisk kontakt med kunden.
Vi mener også, at man må hente og bringe cykler, såfremt der ikke er fysisk kontakt med kunden i forhold til udlevering og betaling.
Som sagt går vi i gang fra morgenstunden, og derfor vil telefonen som udgangspunkt være lukket i hvert fald i morgen formiddag.
Vi melder ud, straks der er nyt.
Venlig hilsen
Danske Cykelhandlere, Mona & Thomas
|